CAFE PANTOPIA
SCENARIER
BAGGRUND
KONCEPT
TEKNOLOGI
OM PROJEKTET
REFERENCER
KONTAKT
PRESSE

Se introduktionsfilm om Cafe Pantopia :: lille :: stor ::

Pantopia betyder 'det fælles sted', hvilket er essensen af projektets idé. Nemlig at skabe et fælles mødested på tværs af Nordatlantens store afstande. Cafe Pantopia er én cafe, med indgange i Nuuk, Reykjavík, Tórshavn og København. Giv således en kop kaffe til en ven i Nuuk mens du selv nyder en i København.

Opdateret 28. JULI 2011
Cafe Pantopia fejrer Olaj-fest 28 og 29 juli 2011
IDE
Cafe Pantopia er et projekt i sin anden undersøgelsesfase. Ideen er at skabe et fælles mødested for mennesker med tilknytning til de nordatlantiske lande Grønland, Island, Færøerne og Danmark.
Cafe Pantopia skal således understøtte det at skabe, opretholde og genetablere menneskelige relationer selv om den fysiske kontakt er sjælden. Teknologier som email, chat og videotelefoni understøtter allerede kontakten på tværs af Atlanten, men rigtig mange mennesker holder af det tilfældige møde på en cafe og af dét at se og blive set. Cafe Pantopia understøtter både kontakten på trods af afstand og det intime og tilfældige møde i bylivet.
BAGGRUND
Rigtig mange færinger, grønlændere og islændinge bosætter sig i Danmark af uddannelsesmæssige, erhvervsmæssige eller familiære årsager. Nogle flytter tilbage og en række danskere flytter mod nord primært af arbejds- eller familiemæssige årsager. Projektet er vokset frem af personlige erfaringer med at bo forskellige steder i det nordatlantiske og livet med fjerne relationer er en naturlig faktor i hverdagen.

RAPPORT :: DOWNLOAD ::
Første undersøgelsesfase blev afsluttet med en rapport som indeholder behovsanalyser, tekniske krav, køkken- og cafekoncept, eksisterende og potentielle samarbejdsparter, juridiske implikationer, krav til drift og køkken mm.
Rapporten lagde op til et videre forløb, hvor et pilotprojekt nu er i gang, hvor en funktionsdygtig cafekontakt mellem to af landene er en af hoveformålene. Pilotfasen består af tekniske og sociale eksperimenter og tests.